Wat Phra That Doi Suthep

Udsigten er bjergtagende og mystikken lurer rundt om hjørnet. Thailandske buddhister og andre turister kæmper sig op ad de 309 trin for at besøge dette vigtige pilgrimssted.

Templet blev placeret, der hvor den hvide elefant kollapsede. Da den fragtede et mirakuløst Buddha relikvie op på bjerget. Dette sted blev dermed betragtet som det “udvalgte sted” Templet blev bygget i 1383 af Kong Keu Naone.

Med fakta på plads blev det en rigtig god tur. Vi kørte kl 8 og blev mødt af mange motionister både løbende og cyklende. Ca 12 km opad og ingen cykel eller gangsti kun tålmodighed og overbærenhed fra bilisterne sørger for, at alle kan være der! Tænk engang, at pytknappen eksisterer, dog i en lidt anden form, i Thailand. Ikke at holde på sin ret er en fantastisk egenskab…

800 bath fattigere og en flot tur rigere, blev vi sat af ved et Enormt Shopping Center . http://www.centralfestival.co.th/index.php

Ja, så kender i resten! Måske vi når Søndagsmarked i aften. Det kan I læse om i morgen.