Tips til Chiang Mai ZOO

Chiang Mai Zoo virker stor og man undrer sig over antallet af biler og udlejning af golfvogne... Men der er selvfølgelig en grund, den er giga stor med ensrettet vej rundt i parken. Så i bedste safaristil kan man køre rundt og stoppe og gå ud og kigge.  

Mit bedste tips er, at finde noget andet at bruge pengene på. Eller i det mindste leje en golfvogn hvis man har små ben, der elsker dyr. Ikke køb billet til Akvarium, for Guds skyld!

Vi fandt en gibbonabe, to krokodiller, skildpadder, et sælshow og en orangutang som ok indslag. Resten har man set. Panda er er must for alle asiater og det koster selvfølgelig også. Pingvinerne havde et kæmpe hus, men synd at se fem pingviner mistrives i en cementkasse med kæmpe akvarie, hvor vandet var umuligt at se gennem. 

Parken har potentiale, fantastisk natur op ad bjerget, men det er slidt og mange bure og udstillinger er lukkede. Hvis I alligevel vover pelsen, så lad være med at gå rundt, der stejlt, varmt og langt.  Lej en golfvogn🚗