Thailand Tour 2018

Så fik vi startet vores udskudte orlov. Turen forløb smertefrit, men blev nok engang overrasket over kongefamiliens indflydelse på indbyggerne. Oplevede for mange år siden, hvordan Bangkok gik i stå og al larm forsvandt, da Kongen kørte forbi. Alle skulle stå op og rette blikket mod kortegen. Igen i Chiang Mai lufthavn stod militær, politi og sikkerhedvagter ret og gjorde honnør da de fløj. Vi måtte vente næsten to timer på bagagen. 

Hotellet er i ganske god stil tre værelser med to badeværelser og karbad i hvert. Lækkert at komme til efter Mols (dem der kender størrelse, ved hvad jeg snakker om). Kæmpe morgen buffet med ALT også fire varme retter med grøntsager, kød og ris. Underligt lækkert at spise ris om morgenen. Vi fik fried Rice med kylling i går (roomservice) og det smagte præcist som jeg kunne huske det for mange år siden. Torsdag blev brugt ved poolen og en tur i det lokale Shopping Centre, nok ikke sidste gang😇

Vi skiftes til at skrive på bloggen og i morgen skal Oscar skrive, så glæd jer